Blandt de begreber, der har vundet indpas på de danske ledelsesgange, er særligt "impact" indenfor de seneste år blevet et modeord hos organisationer på det sociale område såvel som hos de filantropiske fonde og foreninger, der støtter organisationernes arbejde.
Impact er således blevet samlebetegnelsen for ambitionen om at måle effekten af indsatser for at hjælpe mennesker i udsatte positioner, og begrebet kan på papiret bruges til at dokumentere værdien og legitimiteten for både fondene og de organisationer, de støtter.
Men spørger man fondene om deres konkrete arbejde med impact i sociale bevillinger, bliver begrebet mødt med væsentlige forbehold.
Det har Fonden for Socialt Ansvar sammen med rapporteringsplatformen Foundgood gjort, og resultatet kan læses i den ene af to rapporter om organisationers og fondes samarbejde, som blev offentliggjort sidste torsdag.
"Flere respondenter er tøvende overfor at bruge ordet impact i deres samarbejde med sociale organisationer. Det opleves blandt andet som uklart defineret eller som udtryk for en målstyret tilgang, der er svær at forene med, hvad der er muligt at måle på det sociale område," lyder det i rapporten, som er baseret på interviews med otte almene fonde og uddelende foreninger.
"En slags afgud, vi danser rundt om"
Blandt de fonde, der vægrer sig ved at benytte begrebet impact, er Oak Foundation Denmark, som ifølge rapporten er "kritisk over for at bruge ordet impact i forbindelse med sociale projekter, da man sjældent opnår impact her og nu på komplekse sociale problemområder."
"Jeg siger ikke, at det er dårligt at måle på resultater," uddyber Esther Nørregård-Nielsen, direktør i Oak Foundation Denmark, overfor Fundats:
"Men jeg synes også, at der kan være en tendens til at tage sådan et begreb som impact og gøre det til en slags afgud, vi danser rundt om uden helt at tænke på, hvad det indebærer. Impact bliver brugt som begreb, der måler effekt på både den lange og den korte bane. Hvis et begreb skal kunne så meget, begynder det jo at blive indholdsløst."
"Jeg forstår impact sådan, at det handler om de langsigtede perspektiver; hvorimod resultater er mere kortsigtede. Vi går absolut op i, om der kommer resultater ud af vores arbejde. Men lad os sige, at vi donerer en masse måltider til et antal hjemløse: Så er resultatet, at nogen har fået et måltid. Men impact kan jo være, at fordi de ikke skal kæmpe for at finde et måltid, får de overskud til at finde en bolig. Når jeg siger, at vi ikke arbejder systematisk med impact, så skyldes det, at vi ikke bruger ressourcer på at evaluere forhold, der kan ligge mange år ude i fremtiden, og som vi ikke altid har mulighed for at kende," siger Esther Nørregård-Nielsen.
Hun er en af de fondsrepræsentanter, der torsdag deltog i en konference på Vartov i det centrale København i forbindelse med lanceringen af de to rapporter. Her blev fondenes forbehold overfor impact-begrebet da også hurtigt en del af paneldebatten mellem Esther Nørregård-Nielsen, direktør Heidi Sørensen fra Egmonts Fondssekretariat og programchef Vibeke Lybecker fra Velux Fonden.
Svært at isolere effekter
Både Egmont Fonden, Oak Foundation Denmark og Velux Fonden forholder sig i rapporten direkte kritisk eller forbeholdent over for begrebet impact.
Egmont Fonden foretrækker at tale om sociale forandringer, eftersom impact opleves som ”akademisk”. Fonden bruger heller ikke ordet "effekt" ud fra opfattelsen af, at det er svært at isolere effekterne af det sociale arbejde, lyder det i rapporten.
"For os handler de sociale indsatser om at skabe positive forandringer for børn og unge i udsatte positioner. Derfor arbejder vi altid med en forandringsteori og med målsætninger, der kan sætte retningen for de indsatser, vi støtter. Der er også masser af gode indsatser, som ikke lader sig måle på en stringent, kvantificerbar måde. De indsatser kan også skabe positive forandringer. Derudover har vi et forbehold mod impact-begrebet, idet der ikke er en klar og fælles forståelse af, hvad det rent faktisk indbefatter," uddyber direktør Heidi Sørensen, der selv har en fortid som impact-chef i fonden.
"For os er "sociale forandringer" et mere meningsfuldt begreb, fordi jeg oplever, at det vækker genklang blandt mange sociale aktører; og fordi det giver plads til, at sociale indsatser kan ændre sig undervejs. Vi har for nogle år siden gjort os nogle dyrtkøbte erfaringer med effektmålinger, da vi satte nogle projekter i gang for at måle effekten af en række sociale indsatser. Vi fandt ud af, at målingerne ikke var særligt brugbare, fordi de kræver, at man ikke ændrer på de sociale indsatser undervejs: Det kan for eksempel give mening at udvide målgruppen, efterhånden som man finder ud af, at flere aldersgrupper kan have gavn af en indsats. Det kan man ikke, hvis man er i gang med en effektmåling. Og så må man jo vælge, om det er vigtigst at skabe værdi for målgruppen eller at kunne fremvise stringente effektmålinger," siger Heidi Sørensen.
Jeg kan næsten ikke se impact-målinger som andet end et forsøg på at måle på noget, vi ønsker at styre – altså at vi tror, at vi kan ændre på samfundet ved at ændre måden, mennesker agerer.
Esther Nørregård-Nielsen – direktør, Oak Foundation Denmark
Tilsvarende er Velux Fonden ifølge rapporten "forbeholden over for at bruge ordet impact, da der mangler konsensus i sektoren om, hvad det betyder." Eftersom fonden arbejder med metodeudvikling, finder man det mere relevant at støtte projekter, der bruger allerede kendte metoder, end at arbejde med måltal for impact.
"Når vi taler om begrebet impact, så er det min vurdering, at vi mangler sproglig præcision, så vi er sikre på, at vi taler om det samme," siger programchef Vibeke Lybecker.
For eksempel arbejder Velux Fonden med impact i investeringer, hvor man måler reduktion af CO2, fortæller hun.
"Så impact må altid sættes i forhold til noget – altså impact på hvad? Hvad er det, vi gerne vil kunne dokumentere, og kan man sandsynliggøre, at det er indsatsen og ikke alt muligt andet, der har skabt den forandring? Det kan nogle gange være en vanskelig opgave i socialt arbejde. Vores fokusområde i form af sociale indsatser dækker over mange forskellige typer af indsatser og målgrupper med meget forskellige formål. Det er ikke altid ”bedst” med det højeste måltal, og alt socialt arbejde skal eller kan ikke nødvendigvis kvantificeres meningsfuldt. For komplekse sociale udfordringer kan målbare ”små forandringer” udgøre store forandringer i den enkeltes liv," siger Vibeke Lybecker.
"Så jeg vil gerne slå et slag for at måle meningsfuldt, så man ved, hvad man vil og ikke mindst kan bruge den viden til, man har indsamlet. Altså det klassiske spørgsmål inden for evaluering: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Hvordan kan projektet konkret bruge den viden, der opnås, til at træffe kloge beslutninger i næste udviklingstrin af indsatsen?" siger Vibeke Lybecker.
"Og tilsvarende vil jeg også slå et slag for, at gode og kendte aktiviteter, som en ferielejr eller socialt samvær om et måltid, kan have stor værdi for deltagerne, selvom man ikke nødvendigvis kan påvise, at det skaber varige forandringer i deres liv. Socialt arbejde er komplekst, og der er brug for mange forskellige typer af indsatser," siger hun.
Bruges af to ud af otte fonde
Tre andre fonde og foreninger – Færchfonden, Lauritzen Fonden og Østifterne – arbejder heller ikke med en systematisk tilgang til måling af impact. Kun to af de otte adspurgte fonde – Novo Nordisk Fonden og Trygfonden – oplyser i rapporten, at de arbejder med en systematisk tilgang til måling af impact. Novo Nordisk Fonden støtter kun projekter, den vurderer kan skabe impact.
"Fonden har en stærk tradition for at støtte forskningsprojekter, der er drevet af evidens. Fonden forventer ikke, at sociale indsatser skal møde samme standarder for evidens, men har et ønske om at styrke de indsatser, den støtter, gennem brug af bl.a. impact- framework og forandringsteorier," lyder det i rapporten.
Om vi kalder det social forandring, effektmåling, evaluering, dokumentation, opfølgning på forandringsteorien eller bevis for impact, det er i min optik ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi begynder at få et fælles sprog for de undersøgelser af praksis og den dokumentation, som både fonde og organisationer ifølge undersøgelsen helt tydeligt ønsker sig.
Thit Aaris-Høeg – direktør, Fonden for Socialt Ansvar
Trygfonden har defineret fem dimensioner, som bevilgede projekter skal bidrage til. De omfatter påvirkning af praksis og udbredelse, påvirkning af regler og strukturer, opbygning af viden, opbygning af aktørfeltet og påvirkning af befolkningens holdninger og adfærd
Thit Aaris-Høeg, adm. direktør i Fonden for Socialt Ansvar, som står bag undersøgelsen, opfatter ikke fondenes afstandtagen til impact-begrebet sådan, at fondene ikke ønsker dokumentation for det arbejde, de sætter i gang.
"Det er bare ordet i sig selv, de ikke bryder sig om. De fleste af dem ønsker, at der foreligger forandringsteorier eller lignende, når de frivillige organisationer ansøger om penge. Og mit indtryk er, at fondene bruger disse forandringsteorier aktivt, når de vurderer, om indsatserne kan spås at skabe en social forandring, ligesom de bruger dem til kontrol – som en slags projekt-KPI’er – og opfølgning undervejs i projektforløbet," siger hun
Overrasker det dig, at fondene er så forbeholdne over for begrebet?
"Ja, lidt, for det er jo ikke impact-begrebet, det handler om, men derimod måden, vi arbejder sammen på for at gøre en forskel. Om vi så kalder det social forandring, effektmåling, evaluering, dokumentation, opfølgning på forandringsteorien eller bevis for impact, det er i min optik ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi begynder at få et fælles sprog for de undersøgelser af praksis og den dokumentation, som både fonde og organisationer ifølge undersøgelsen helt tydeligt ønsker sig, samt en god dialog omkring meningen med målingerne og anvendelsen af resultaterne," siger Thit Aaris-Høeg.
Men for flere af fondene handler forbeholdene altså ikke kun om ordet impact, men om at forsøge at måle konkret på effekterne af socialt arbejde i det hele taget. Esther Nørregård-Nielsen fra Oak Foundation Denmark peger på, at hun som sociolog ser en sammenhæng mellem tanken om impact og såkaldt social engineering.
"Jeg kan næsten ikke se impact-målinger som andet end et forsøg på at måle på noget, vi ønsker at styre – altså at vi tror, at vi kan ændre på samfundet ved at ændre måden, mennesker agerer. Hele tanken om at flytte mennesker i en bestemt retning har noget social engineering over sig. Det bygger på den gamle ide om det rationelle menneske, der handler på en måde, som er mest nytteoptimerende. Men mennesker agerer jo på forskellige måder, og det kan være svært at tage højde for. Problemet er, at hvis vi sætter A i gang og forventer B, og det så ikke sker; skyldes det så et dårligt projekt, eller har vi målt på det forkert eller antaget noget forkert?" siger hun.
Sjældent dialog om mål og fremdrift
Mens den ene rapport altså bygger på interviews med otte fonde, bygger den anden på en spørgeskemaundersøgelse blandt hundredvis af små og mellemstore frivillige sociale organisationer.
Her svarer 57 procent af organisationerne, at de oplever, at øget fokus på impact i samarbejdet med fondene er med til at styrke deres sociale indsatser. Undersøgelserne viser dog også, at både organisationerne og fondene oplever, at de mindre organisationer kan have svært ved at arbejde systematisk med impact. Blandt andet fordi de har begrænsede medarbejderressourcer, eller fordi de mangler de nødvendige kompetencer.
Dykker man yderligere ned i undersøgelsen, som er baseret på besvarelser fra 203 sociale organisationer, viser det sig, at lidt mere end halvdelen af organisationerne oplever, at de kun i nogen eller lav grad er klædt godt på til at arbejde systematisk med impact.
Halvdelen af organisationerne har ikke en såkaldt forandringsteori for deres sociale indsats, der indeholder mål om impact. Næsten fire ud af ti organisationer har sjældent eller aldrig dialog med fonde om deres forandringsteori eller impact-mål, og lige så mange har sjældent dialog med fonde om et projekts fremdrift.
"Med hensyn til systematikken, så er det også vores opfattelse, at der kontinuerligt stilles krav om data og dokumentation både før, under og efter de sociale indsatser sættes i gang, men at der ikke er en bestemt logik omkring det eller systematik for den sags skyld," siger Thit Aaris-Høeg fra Fonden for Socialt Ansvar.
"Som bevillingsmodtagere oplever vi lige så mange krav til dokumentation, effekt- eller impactmålinger og dataindsamling, som der er fonde, og det kan selvfølgelig være svært for organisationerne at finde rundt i. På samme måde, er der heller ikke systematik i fondenes formidling af den viden, som de opsamler, så det kan være svært at finde eksempler på, hvordan dokumentationen egentlig bliver anvendt, ligesom man ikke bare kan slå best practice op i et fælleskatalog," siger hun.
